OM WOOD

På vores værksted lidt uden for København designer og bygger vi vores eget design.  Vi bygger både i genbrugstræ men også mdf. Vores kophylder er nyeste skud på stammen. vi har 3 faste mmodeller, som du kan se mere om under kategorien “kophylder”. Hylderne er bygget i MDF plader og derefter håndmalet med en lille malerrulle.

En anden af Peters specialer er, at lave Ikea hack ud af gamle pallerammer.  Dette er en inviduel opgave og pris og levering aftales ved et personligt møde.

Vi laver det meste på mål og i den farve du kunne tænke dig. Mange af produkterne er lavet i gamle pallerammer og andet genbrugs træ, som Peter samler forskellige steder. 

Først skal træet renses for hæfteklammer, søm og skruer og andet, som typisk er at finde i genbrugstræ. Derefter skal det slibes ned, til træet igen fremstår fint og friskt. Til mange af vores produkter, som f.eks. vores knagerækker og bogkasser, vælger vi at lade træet fremstå med den naturlige patina, det har fået igennem årene. Det er netop dette, som giver charmen og varmen, når man vælger at bygge i genbrugstræ.

Vi vælger ofte at behandle træet med en teknik, som får træet til at fremstå med et udtryk, som minder om drivtømmer.  Andre gange lægger vi farver på. Under alle omstændigheder kan du vælge hvordan du gerne vil have dit produkt overfladebehandlet.

Peter startede efter 25 år i underholdningsbranchen i 2011 Woodliving, som han drev frem til 2020 med sin søn Jeppe, til det blev solgt for et par år siden. Woodliving var nogle af de første på markedet med møbler i genbrugstræ.

Nedenfor kan du se eksempler på nogen af de ting, som vi har lavet til kunder.. Har du specielle ønsker, så ring eller skriv til os. Så tager vi en snak om det. Og tag gerne et eller flere billeder, af det du drømmer om, med, så prøver vi at indfri dine forventninger. HVis vi kan løse din opgave, så skal der forventes længere leveringstid.